2017-03-09 Risøs multimølle

Sektionens februarmøde fandt sted på Risø ved Roskilde med deltagelse af 20 medlemmer. Efter at være blevet registreret i portvagten kørte alle ud til selve multimøllen, hvor seniorforsker Torben Juul Larsen tog i mod.

I en kold sydlig vind fortalte Torben Juul Larsen de lettere frysende tilhørere om formålet med multimøllen. Møllen er konstrueret af Vestas som en forsøgsmølle. Der er kun dette ene eksemplar. Mølletårnet med sidearme er nyt, men narcellerne er genbrug fra ældre møller.

Formålet med møllen er at eksperimentere med andre løsninger, og bl.a. at foretage målinger på vinger, tårnkonstruktion og aerodynamik. Er det den rigtige retning at gå, hvis der ikke gives mulighed for opførelse af meget store møller? Med den givne konstruktion trykker armene på hver side af mølletårnet ligeligt ind på tårnet, hhv. trækker med trækstængerne over hver arm, hvilket samlet minimerer hhv. tryk og trækkræfter. På grund af kablerne fra generatorerne langs armene kan armene kun fore-tage en rotation om mølletårnet på knapt 360⁰. Armene skal så retur, hvilket sker ved hjælp af en krøjemotor.

Da vindhastigheden ofte stiger med højden over jorden, og foretager en svag drejning, vil møllerne i toppen af mølletårnet ofte rotere med en højere hastighed end de nederste, og der kan ligeledes være en minimal vinkelforskel mellem de øverste og de nederste arme.  

Efter besigtigelsen, gik alle en kort vej til de nær-meste bygninger, og i et teorilokale fik vi understøttet af grafer og animation en gennemgang af de mange aspekter, der skal tages hensyn til ved konstruktion og placering af vindmøller.

I 2015 var 42 % af den producerede elenergi i Dan-mark fremstillet som vindmøllestrøm, i Jylland >100 % til tider.

DTU Wind Energy er etableret for at forske i vindenergi, og for at understøtte industrien. Man startede oprindeligt for at undersøge, om vindmøller var farlige, og for at sikre mekanisk stabilitet.

Der produceredes i 2016 på verdensplan ca. 50.000 møller; heraf har Danmark en andel på ca. 40 %. Møller produceres til at holde i 20 år, men møller på 35 år kendes.

 I 2016 kunne en stor Vestasmølle have en vingekreds på 126 meter; en Jombojet Boeing 747 har et vingefang på 80 meter.

Møllens effekt stiger med vingearealet. Møller på række vil ved en uheldig vindretning skygge for hinanden og mølle nummer 2 i rækken vil miste op til 90 % af sin effekt. På årsbasis vil det give et effekttab på 20 %.

Det kan derfor teoretisk betale sig at erstatte en række mindre møller med en stor mølle med samme rotorareal som det samlede areal fra de mindre møller.

Vingers størrelse kan ikke optimeres i det uendelige - transport og installation er besværlig og dyr. Fremstilling kan kun ske få steder i verden. Især roterende komponenter er vanskelige og dyre at skalere op; det er nemmere med stationære komponenter. Masseproduktion er billigere end produktion af få mega enheder. Når rammerne for konventionelle nås, er det måske en ide at tænke anderledes, og det er i det lys, multimøllen skal ses.

Der er mange elementer, der skal tages i betragtning ved placering af møller, og terrænet kan have stor indflydelse på hvilke kræfter møllerne udsættes for. Man har bl.a. store udfordringer med udbøjning af vingerne. Turbulens kan være forskellig på hver side af tårnet, hvilket for hver omdrejning en vinge foretager, kan få vingen til at udbøje. Som tidligere nævnt vil der ofte, især på store møller, være en forskel på vindens energi i top og bund af rotorarealet, hvilket bidrager til den varierende udbøjning pr. omdrejning. Fænomenerne blev vist ved en animation fra et beregningsprogram - temmeligt skræmmende.

Torben Juul Larsen kom endvidere ind på, hvilke kræfter forskellige mølletyper udsætter deres tårne og fundamenter for. Også forskellige typer af forankring af havmøller blev kort omtalt.

Tiden gik hurtigt, og Torben Juul Larsen blev takket for et særdeles interessant foredrag. Der blev efterfølgende serveret sandwich og kaffe, og formanden reklamerede for næste måneds møde samt sektionens sommerudflugt.