Aftenens medlemsmøde faldt sammen med naturnatten, så det var meget passende, at sektionen havde valgt et afslappende og ”kulturelt” indslag. 20 personer mødtes hos Falkensten Vin, heriblandt 10 medlemmer fra København Sjælland  Sektion. Johnni  Falkensten, der er indehaver af Falkensten Vin, indledte aftenen med at præsentere Andreas Bundgaard, Sales Manager hos firmaet 1423 World Class Spirits, der er etableret i 2008. Andreas skulle lede os gennem aftenens smagning med historier om gin. Vi blev endvidere opfordret til at tage for os af pølse- og ostehapserne, der stod på langbordet, som vi var bænket omkring.

Første smagning var en Dutch Genever. Som etiketten angiver produceret i Holland. At vi lagde ud med genever skyldtes, at gin oprindeligt stammer fra genever. Genever er en enebærsnaps med en alkoholstyrke på 35-38 vol.%. Oprindeligt blev genever fremstillet som alkohol blandet med enebær og anvendt som lægemiddel mod tropiske sygdomme og nyrelidelser.  Hvem der reelt opfandt genever er svært at sige med sikkerhed, men allerede i 1606 havde Holland pålagt genever skat.

Englænderne blev bekendt med drikken, da de deltog i Trediveårskrigen 1618-1648 og så, at de hollandske soldater drak genever, før de drog i kamp. Englænderne bragte drikken med hjem og Dutch Courage (hollandsk mod) blev født. Der gik dog nogen tid inden drikken blev populær i England. Først da den hollandske Wilhelm af Oranje kom på den britiske trone i 1689, kom der gang i produktionen af brændevin, da man lagde skat på vin og sherry og høje toldsatser på alt importeret brændevin. I 1690 vedtog man en lov, der opmuntrede til destillering af brændevin fra korn. Man havde fundet løsningen på det årligt tilbagevendende problem med overproduktion af korn, der var for dårligt til ølbrygning. Man tilsatte enebær for at skjule smagen af den dårlige destillation. I 1740 blev der fremstillet seks gange mere gin end øl. Londons indbyggere drak i snit over en liter gin hver om ugen. London havde en reel epidemi af ekstrem fuldskab. Gennem 1800-tallet, hvor gin fik sit store gennembrud, mente overklassen, at gin var for proletariatet. Billedet ændrede sig dog, da de britiske søofficerer begyndte at drikke gin. Dette lagde fundamentet for den tids cocktails som Gin & Tonic.

Gin fremstilles ved at en neutral alkohol, som normalt er lavet på korn, gendestileres sammen med botaniske elementer (bær, frugter, frø, rødder, blomster, urter krydderier etc.), normalt efter at de anvendte elementer har ligget i blød i alkoholen. Enebær skal altid være et af de anvendte botaniske elementer. Det er helt op til producenten, hvilke ingredienser og hvor meget der bruges i produktionen; EU kræver blot, at den dominerende smag er enebær, og at alkoholprocenten er minimum 38,5%. Denne metode kaldes destilleret gin eller London Dry Gin. Gin kan også fremstilles ved at man udtrækker olieessenser fra enebær og andre urter og krydderier, essenserne blandes med den neutrale spiritus. Gin fremstillet på den måde, såkaldt Cold compounding, må ikke kaldes London Dry Gin.

Ud over den første smagsprøve på genever blev der under foredraget serveret smagsprøver på 8 forskellige gin mærker, fra så forskellige lande som Holland, Tyskland, Spanien og Sydafrika. Vi blev bedt om at smage prøverne tørre (dry) og efterfølgende spæde op med forskellige tonics. Smagsresultatet bliver meget forskelligt, også med forskellige tonic mærker. Især den sydafrikanske gin faldt i tilhørernes smag. Som et kuriosum kan nævnes et af de tyske ginmærker (fra Berlin). Den indeholder kinin, hvilket gør den fluorescerende. Den bliver grøn, når der kommes is i, og skifter atter farve til lyserød, når der iblandes tonic. Hvad man i øvrigt blander i sin gin er helt op til den enkeltes smagsløg. Mange muligheder står åbne.

Alle var enige om, at yderligere smagsprøver nok ikke ville gå an.

En god aften var hermed slut.                                                                                                                  

Peter Andersen