Sommerudflugt 2019

Wunderland og Airbus, Hamburg, Tyskland

Tidlig søndag morgen den 19. maj mødtes 13 medlemmer fra sektionen ved DGI-Byen i Køben­havn for at køre med Egon’s busser til Hamburg. Præcis kl. 07.00 var der afgang mod Rødby Havn. Sektionens formand og kasserer serverede undervejs kaffe, rundstykker og en bitter. Et 14. medlem blev samlet op ved Rønnede. Det var meget diset, så der var ikke meget at se under færgeoverfarten mellem Rødby Havn og Puttgarden. Fra Puttgarden gik turen uden ophold videre sydpå, og vi ankom til Hamburg rettidigt til vor frokost, som blev indtaget på restaurant Veermast, der ligger på Reeperbahn. Efter en lille times ophold gik turen videre til modeljernbaneanlægget Wunderland, der ligger i det gamle pakhuskvarter ved havnen.

Besøg i Wunderland

Miniature Wunderland er et modelbaneanlæg opbygget i 9 afsnit. Det udbreder sig med 1.499m² fordelt på 3 etager i et gammelt pakhus. Afsnittene er bygget af flere omgange, og der er fra 2000 til dato brugt mere end 795.000 timers arbejde til tusindvis af detaljer. De første afsnit er bygget ud fra fantasien, men efterhånden er det hele blevet mere detaljeret, og f.eks. i det italienske afsnit er hver af de 500 bygninger en håndlavet kopi af den originale bygning.

De 9 afsnit består af modeller fra Schweiz, der breder sig over 2 etager, Italien, hvor en fantastisk model af Venedig snart skal integreres i afsnittet, Bayern, det centrale Tyskland, Hamburg, Skan­di­na­vien, Amerika, samt et fiktivt østrigsk landskab ”Knuffingen” med en mægtig stor levende lufthavn. Afsnittene har tilsammen 20.000 m spor med 1.040 lokomotiver og over 10.000 vogne. Længste tog er 14,51 meter langt. Der er 1.380 signaler, 3.454 sporskifter, 9.250 biler, 47 fly, 263.000 figurer, 130.000 træer og ca. 389.000 lys. Det hele styres af 50 computere, og selvfølgelig er der et bemandet kontrolcenter, hvorfra alle afsnittene overvåges.

Detaljeringsgraden af bygninger og mennesker er fantastisk. Det vil være helt umuligt på denne plads at beskrive alle detaljer og enkeltheder, men her skal blot nævnes nogle få for at give et indtryk af det storslåede. I modellen af lufthavnen startede flyene, lettede fra jorden, og forsvandt ud gennem en luge i væggen for enden af modellandskabet. I modsatte ende kom fly tilsvarende ud af en luge i væggen, gjorde klar til anflyvning og landede på banen, hvorefter de taxiede ind til en stand­plads ved lufthavnsbygningen. Selvfølgelig var der trafik i lufthavnen med tankbiler, bagage­køretøjer mv., og lydeffekter manglede heller ikke. I Italienafsnittet var der modeller af Vesuv, Trevifontainen i Rom, Colosseum, Vatikanet og Peterskirken. I Bayernafsnittet selvfølgelig en model af slottet Neuschwanstein, i det centrale Tyskland en model af Hermanns Denkmal, som foreningen besøgte i 2013. I Hamburgafsnittet en ildebrand, hvorfra der steg røg op. I Scandina­vi­en­afsnittet var der blevet plads til Storebæltsbroen; her blev vi kritiske, for der kørte tog på broen. Der var også blevet plads til Dybbøl Mølle og en bornholmsk rundkirke.

Der blev under vort besøg vekslet mellem nat- og dagslys, med blød overgang derimellem, hvilket gav en særlig stemning over landskaberne. Vort besøg i Wunderland varede i 2 timer, hvilket des­vær­re ikke gav mulighed for at studere alle detaljer og events.

Vi måtte bryde op for at køre til vort hotel, Crown Plaza i Hamburgbydelen Hohenfelde. Der fik vi tildelt vores værelser, og efter at have slappet lidt af mødtes alle i lobbyen, for til fods at begive os den korte strækning til Speisewirtshaft Opitz, hvor der blev serveret en 2-retters menu med vin eller øl efter eget ønske. Efter at have indtaget en fortræffelig menu brød alle op. Nogle gik tilbage til hotellet, andre en tur til Aussenalster, en sø hvorigennem floden Alster løber. En flot solnedgang over søen afsluttede dagen.

Besøg hos Airbus

Mandag morgen den 20. maj var der afgang fra hotellet kl. 08.00. På vej mod Airbus kørte vi forbi Flakturm IV, en kolossal betonkonstruktion i bydelen Heiligengeistfeld nær Sankt Pauli. Den har en grundplade på 70,5 x 70,5, er 39 meter høj og har 3,5 m tykke mure. Den havde oprindelig en bevæbning på 4 stk. dobbeltløbede 128 mm kanoner og et utal af mindre skyts. I tårnet var der beskyttelsesrum for op til 15.000 personer, incl. et hospital med 95 senge. Efter RAF’s angreb på Berlin i 1940 beordrede Adolf Hitler konstruktionen af disse flaktårne til beskyttelse af hoved­staden og de større tyske byer. Tårnet i Hamburg Heiligengeistfeld blev færdigt i 1942.

Igennem morgentrafikken i Hamburg (adskiller sig ikke meget fra trafikken i København) nåede vi rettidigt til Airbus, der ligger i Finkenwerder på den sydlige side af Elben. Efter registrering blev vi tildelt en guide og en sikkerhedsvagt, og kl. 09.30 kørte vi i vor egen bus ind på området. Det blev indskærpet, at fotografering var strengt forbudt. Fra hovedporten kørte vi hen til et mock-up center, hvor vi fik en gennemgang af flyfabrikkens historie og blev introduceret til de forskellige modeltyper. I muck-up centret designes bl.a. cockpit efter de enkelte kunders ønske. En mock-up er en model af det færdige produkt til brug ved produktudvikling, design, undervisning, præsentation, designevaluering, promovering og lignende.

Der har været flyproduktion på stedet siden 1933, hvor skibsværftet Blohm & Voss dannede Hamburger Flugzeugbau. Hovedformålet var at bygge pontonfly og flyvebåde. I 1939 blev produktionen flyttet fra skibsværftet inde i selve Hamburg ud til et sumpet område ved Finkenwerder syd for Elben. Det er samme område, som fabrikken stadig ligger på. Dog er det blevet udvidet flere gange ved opfyldning ud i det lavvandede område. Under krigen byggede man mest på licens for andre flyfabrikker, men havde dog også en lille egenudvikling og -produktion. Efter krigen blev produktionen nedlagt, men i 1956 blev Hamburger Flugzeugbau lanceret af Walter Blohm. Man byggede i starten enkeltdele til fly fra andre fabrikker og licensbyggede ældre fly. Senere blev det til samarbejde med Focke-Wulf og Fokker. Det eneste fly, der både var designet og bygget af det nye HFB og kom i serieproduktion, var HFB 320 Hansa Jet, et 2 motors forretningsfly med negativt pilformede vinger. I 1969 gik man sammen med Messerschmitt-Bölkow, som i 1989 blev overtaget af Deutsches Aerospace, der siden blev absorberet ind i det pan-Europæiske Airbus.

Baggrunden for skabelsen af Airbus var, at de mange europæiske flyfabrikker, Sud Aviation, Nord Aviation, Breguét, Hawker Siddeley og British Aircraft Corporation, hver især gennem 1960’erne havde planer om produktion af et widebody-fly, men tilsammen havde de dengang kun  20% af verdensmarkedet, amerikanerne 80 %. Hvis disse fly blev bygget, ville ingen af dem kunne sælge tilstrækkeligt til at gøre det profitabelt. Men hvis man slog sig sammen, havde man måske en mulighed for succes. Man satte sig for i fælleskab at lave et 2-motors widebodyfly til 300 passagerer. Heraf navnet Airbus A300; A for første model og 300 for passagerpladser. Første test­flyv­ning fandt sted i september 1972 og flyet gik i rutefart i 1974.

Der er i Hamburg ikke en komplet produktion af fly, idet de mange enkeltdele fremstilles på 16 lokationer fordelt i Europa. I England produceres vingerne, der sejles til Hamburg. Airbus i Finkenwerder har egen havn. Fra Frankrig kommer det færdigmonterede cockpit, den underste centersektion af flykroppen og kontrolsystemerne. Delene fra Frankrig sejles hhv. flyves til Hamburg i en af de store Beluga transportfly. Fra andre afdelinger i Tyskland, bl.a. Bremen kom­mer de forreste og bagerste kropsskaller, samt den øverste del af centersektionen. Fra Holland kom­mer de bevægelige dele af vingerne som flaps og spoilers. Fra Spanien kommer det horisontale haleplan. I alt har man mere end 1.500 leverandører i over 30 lande.  Alle dele er standardiserede mest muligt. De forskellige typer af fly er således baseret på samme hovedkomponenter. Samling af alle dele foregår i hhv. i Toulouse i Frankrig og i Hamburg.

Fly samlet i Toulouse flyves umalede til Hamburg, hvor de færdigmales. De kaldes ”de grønne fly”, fordi grundmalingen er grøn. Man er ordreproducerende, dvs. Der begyndes ikke på produk­tion af nogen enkeltdel, før en kontrakt er indgået.

Man afskiber fra Hamburg fly i samlesæt i standard containere til Kina, hvor man har en samle­fabrik. På verdensplan beskæftiges omkring 50.000 mennesker, i Hamburg alene ca. 15.000 per­so­ner.

Efter en grundig gennemgang af de forskellige Airbustyper blev vi igen samlet i bussen og kørte i en tunnel under startbanen til hallerne på banens nordlige side. Vi så her, hvorledes kroppen på A380 af enkeltsektioner bliver samlet til en hel flykrop, og hvorledes vingerne bliver monteret. Man har i øvrigt valgt at indstille produktionen af A380, når sidste fly, man allerede har kontrakt på, er leveret, idet flyselskaberne i dag efterspørger mindre fly.

I et fly af A300-familien indgår ca. 25 km ledning og ca. 0,65 km hydraulikrør. Man imponeres over størrelsen af hallerne, hvor 5-6 Airbusfly ikke syner af meget. I en af montagehallerne, hvor A380 bliver sluttestet, holdt und­tagelse­svis en A319. Den kunne holde under den ene vinge af en A380. Størrelsesforskellen var her helt tydelig.

Vi så desværre ikke hallen, hvor motorerne monteres og apteringen foregår. Der blev dog tid til at bese et lille museumsområde, hvor der holdt fly parkeret, som gennem tiden har været produceret af Hamburger Flugzeugbau bl.a. førstegeneration af Beluga, en Nord Noratlas, en Transall C-160 og en HFB 320 Hansa Jet.

Godt 2 timer var gået på Airbus, og vi kørte tilbage gennem tunnelen under startbanen til hoved­porten på områdets sydside, hvor vi sagde farvel til vor guide og sikkerhedsvagt.

Alle var nu godt sultne, så den 3-retters frokost, vi fik på Gaststätte Zur Elbbrücke, bekom os alle godt. Ca. kl. 14.00 satte vi os igen i bussen, og det gik nu nordpå mod Puttgarden, som vi nåede kl. 16.30. Havet var blikstille, og der blev handlet lidt ombord på færgen. Kl. 19.25 ankom vi til DGI-byen i København. 2 gode dage havde fundet sin afslutning.

Peter Andersen