Til medlemmerne i Nordjysk Sektion
Så er vi klar med endnu et spændende teknisk møde – denne gang hos MAT Dania i Aars torsdag 18. november 2021 kl. 18.00.
MAT Dania er måske bedre kendt som Jernstøberiet Dania A/S i Aars. Virksomheden blev grundlagt i 1947 i Århus og flyttede til en ny fabrik i Aars i 1970.
MAT Dania er en unik, moderne og spændende virksomhed, som til smeltning af jern bruger meget elektricitet og er en af Danmarks største forbrugere af el.
Læs meget mere på www.matdania.com
VIGTIGT! For rundvisning i produktionen skal hver deltager selv medbringe og bruge egne værnemidler i form af sikkerhedssko, sikkerhedsbriller (nytårsbriller etc. er OK) samt praktisk tøj.
Der vil blive serveret en let anretning i Dania’s skolestue, og det er gratis at deltage.
Husk, at du altid er velkommen til at tage en kollega med til vores arrangementer.
Tilmelding til CUBIC-Modulsystem A/S (Dorthe Delfs) på telefon 9882 2400 eller drd@cubic.dk senest 11. november 2021 kl. 09.00.